Kvalitetssikring på almene vandværker

Som følge af bekendtgørelse nr. 132 af 8 februar 2013 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, skal alle almene vandforsyningsanlæg senest 31 december 2014 have indført et kvalitetssikringssystem. Bestyrelsesmedlemmer Preben Olesen og Ole Leonhard Jensen fra Halvrimmen Vandværk,  har deltaget i et kursus, tilrettelagt af Kontaktudvalget for gl. Brovst kommune samt DVN ( Dansk Vand & Naturcenter ) under ledelse af Hydrogeolog Jørgen krog Andersen. Kurset strakte sig over 4 dage, hvor vandværksdrift blev gennemgået i teori og praksis på de vandværker der deltog i kurset, et godt og lærerrigt kursus der bestod af et Driftskursus – Hygiejnekursus samt et Ledelsessystem.